Nem bestilling


1. Upload fil

2. Vælg størrelse
og materiale

3. Bestil og modtag
inden for 1 uge


Start her

Fine Art Print

Vælg mellem flere forskellige syrefri papirkvaliteter fra blandt andet Hahnemühle, som igennem mange år har været garant for tysk kvalitet. Vi printer med pigmenteret blæk i 10 farver, som giver et fantastisk udseende - de sorte toner er ekstra dybe og mættede takket være 4 forskellige sorte farver. Vores Fine Art Print (også kaldet giclée) leveres fladt pakket i emballage, eller du kan få det monteret på forskellige typer plader. Se mulighederne herunder.

Hahnemühle Mat 210g

Hahnemühle Mat 210g er et lækkert mat kunstpapir baseret på naturlige 100% alfa-cellulose syrefri fibre. Papiret har en mat glat finish og en lys tone, som sikrer kontrastfulde prints i høj opløsning med flot holdbarhed. Denne papirtype kan indrammes med et fint resultat, og glas og print må gerne have kontakt.

Hahnemühle Photo Glossy

Med dette højglans papir med mikroporøs coatning vil du opnå billedresultater i fotografisk laboratorie-kvalitet. Med en vægt på 260g har Photo Glossy en højere stabilitet end de fleste inkjetfotopapirer og garanterer resultater, som ikke falmer i mange år. Hvis man indrammer Photo Glossy, skal man være opmærksom på, at der skal være luft mellem print og glas, da overfladerne ellers kan klistre sammen.

Hahnemühle Pearl 310g

Hahnemühle Pearl 310g er en af vores absolutte bestsellere med sin halvmatte let strukturerede overflade. Pearl er et hvidt papir, som med dens Pearl coatning har en god modstandsdygtighed over for ridser og fedtfingre. Laminering anbefales, men er ikke et must med dette specifikke papir fra Hahnemühle. Et klassisk valg til eksempelvis portrætfotos.

Fine Art Velvet Balder

Fine Art Velvet Balder 265 g/m² er lavet af 75% alfa-cellulose og 25% bomuld, hvilket giver en brækket hvid nuance og en blød mat struktur i overfladen. Vi anbefaler, at man indrammer denne type papir for ekstra lang holdbarhed. Glas og print må gerne have kontakt, da papirets matte overflade ikke klæber sig til glasset.

Hahnemühle med laminat

Vi printer på et Hahnemühle papir med pigmenteret blæk, som efterfølgende lamineres for at give optimal beskyttelse af printets overflade imod ridser og uv-lys. Vi har håndplukket en lækker mat laminat, som bevarer printets skarphed og giver billedet en mat blød overfladefinish. Med en uv laminat kan dit billede holde i mange år, før det tager skade af solens stråler, og du kan tørre det af med en hårdt opvredet klud.